onsdag den 22. maj 2013

Hårdt arbejde!

Hej!

Jeg har brugt det meste af eftermiddagen på at organisere og skrive ting ned, som jeg skal huske i min visumproces. Det var hårdt arbejde, især fordi jeg havde papirer spredt ud i hele huset! Men jeg har fået styr på det, og nu er de alle sat ind i en mappe.

Jeg skal til interview på ambassaden den 16. juli, dagen inden jeg skal på førorientering(mere om det når jeg selv får noget at vide) Det bliver så spændene og jeg kan slet ikke vente!

Jeg kan mærke, at jo tættere på jeg kommer til min afrejse, jo mere spændt bliver jeg.

Jeg kan ikke vente med at opdatere jer med flere spændene nyheder, men lige nu er processen lidt på pause.

- Emma

fredag den 3. maj 2013

Værtsfamilie

Hej!

Nu ved jeg ENDELIG hvad jeg skal næste år. Det har været en mærkelig uge fyldt med adrenalin og skole.

I mandags var det en helt almindelig(og lang) skole dag, hvilket jeg har set frem til meget længe!

Tirsdag startede meget normalt med skole og venner. Omkring klokken 17, får jeg så en mail fra en kvinde der siger at hun er min værtsmor. Først bliver jeg helt vildt nysgerrig og spændt, men så husker jeg at jeg ikke har fået nogen mail fra AFS om det, så jeg bliver lidt mistænksom. Jeg vælger så at skrive ind til dem og spørge om det er rigtig nok. Og det var det! Så jeg skriver tilbage til min værtsmor, Janine Garner.

Onsdag havde jeg stadig ikke modtaget en officiel mail, så jeg skriver og spørger Janine hvor de bor henne. De bor så i Washington DC! Det havde jeg virkelig ikke regnet med! Jeg havde virkelig forestillet mig at jeg skulle bo i sådan en lille flække ude i ingenmandsland, men næh nej! hovedstaden i USA! Den samme aften modtager jeg en hel masse billeder og mails omkring hvad de har lavet det seneste år.

Torsdag fik jeg så den endelige og officielle mail om min værtsfamilie og den er blevet grundigt studeret! Jeg kan virkelig ikke vente med at komme derover!

Min værtsfamilie består af Janine, Ron og Gabriella(Gabi). De bor et lille stykke bag ved Capitol, så man kan godt sige at de bor i hjertet af DC. De kan godt lide at løbe, læse, spille musik og se film. Begge af mine værtsforældre arbejder inden for militæret og Gabi er hjemmeskolet. Jeg skal selv gå på School without Walls ca. 2.5 miles(4 km) fra hvor jeg skal bo. Jeg skal tage metroen i skole. Skolen ser rigtig god ud(tjek http://www.swwhs.org/) og de klubber og aktiviteter skolen tilbyder ser også spændene ud.

I er velkommen til at stille spørgsmål

- Emma