torsdag den 13. juni 2013

Afrejse dato og førorientering!

Hej!

Nu er der endelig kommet en opklaring på hvilken dag jeg skal af sted. Jeg skal rejse onsdag den 7. august, kl. 7.50 fra Kastrup. På deltagerlisten som var vedlagt brevet, står der omkring 80 andre unge der skal til USA. Jeg er ikke helt sikker på om vi alle skal med den samme flyver, eller om vi bliver delt op undervejs.

Vi skal mødes kl. 5 i Kastrup Lufthavn og kl. 7.50 flyver vi til Island, hvor vi skal mellemlande. Så skal vi med en videre flyver til New York, JFK, kl. 10.30. Vi lander så i New York kl. 12.30 amerikansk tid(dvs. 18.30 dansk tid, så forestil jer lige hvor trætte vi bliver!)

Jeg ved ikke hvad der skal ske videre hen, men lige nu er jeg bare vildt spændt på turen!

Før-orienteringen er en slags lejr, hvor nogle AFSer mødes og får en masse at vide om hvad der skal ske, praktiske informationer og en masse samarbejdsøvelser! Jeg glæder mig rigtig meget til den nationale, for den lokale var sindssygt sjov!

Jeg skal på før-orientering i Sorø fra den 17. til den 20. juli. Så den varer en lille uges tid. :-)

-Emma



Ingen kommentarer:

Send en kommentar