søndag den 18. august 2013

Netflix, nye venner og Thrift Sop

Hej!

Jeg glemte næsten at det allerede var søndag, tiden går simpelthen for hurtigt! Det føles lidt som sand mellem fingrene.

Som forudset lavede jeg ikke noget sidste søndag. Jeg så Netflix...

Mandag brugte jeg det meste af dagen på at se Netflix. Det fede ved Netflix i USA, er at jeg kan se flere sæsoner end jer der hjemme. Om aftenen havde vi Family Home Evening, hvor vi alle skiftes til at holde en "lesson" - det kan være om hvad som helst. Janine holdte en om venlighed. Efter vi havde spist, cyklede vi til biografen hvor vi så 'Planes' På vejen derhen kom vi forbi en masse af de steder jeg havde været i påskeferien, så det føltes næsten hjemmeligt. Filmen var sjov, men det er ikke en jeg vil se igen.

Tirsdag var Ron og jeg ude på skolen for at udfylde nogle flere papirer, og jeg skal også til et ekstra læge tjek, hvor de skal tjekke om jeg lever og trækker vejret. Da vi kom hjem, satte jeg mig til at læse Janines bog (War of the Season: the human) Jeg kom hurtigt op på de 100 sider, for den er virkelig god! Det er virkelig en jeg kan anbefale til fans af fantasy, Ringenes Herre og Narnia!

Onsdag var nok en af de bedste dage jeg har haft indtil videre! Jeg mødtes med en helt masse AFS'ere, og vi blev sluppet løs i DC hvor vi selv måtte bestemme hvad vi ville for resten af dagen. Jeg faldt hurtigt i snak med Nada fra Egypten, Mathias fra Brasilien, Ida fra Belgien og Andreas fra Norge (da jeg havde fortalt Ida at jeg var fra Danmark, kom han hen og spurgte "snakker du dansk?" på norsk!) Jeg mødte også mine venner fra velkomstlejeren, og Keno fra Tyskland som jeg har skrevet med på Facebook. Nada og Mathias skal også gå på Walls, so vi har allerede vores eget "gang" Det var rigtig fedt at få muligheden for at måde andre i DC området, og vi gik rundt ved monumenterne og museerne det meste af dagen (tjek min instagram for billeder: _emmapetersen_)

Torsdag var en rolig dag. Jeg så noget mere Netflix, eller helt specifikt Teen Wolf, mens Gabi var i skole. Hun ville have min hjælp til matematik. Det var heldigvis ikke så svært, så det gik da okay. Da hun var færdig med det, begyndte hun også på Teen Wolf. Gabi og jeg har mange af de samme interesser. Især inden for musik, film, bøger og drenge. Jeg fik også Skypet med Elizabeth!

Fredag mødtes jeg med Mathias og Ida i Chinatown. Vi ville se Kick-Ass2, men den er R rated. Så man skal enten være 17, eller have en med sig som er 21 år eller ældre. Så den plan røg i vasken! I stedet gik vi på museeum lige ved siden af. Det var et galleri museeum, og det var ret så kedeligt (bortset fra delen med Borgerkrigen og Martin Luther King JR.) Men heldigvis var der en moderne kunst udstilling ovenpå. Der var en helt masse med bevægende billeder, for det er jo et tegn på det 21. århundrede. Den ene udstilling var især sjov, for det var en helt masse tv-skærme der var sat sammen, og en masse pixels dannede billeder, hvor der var andre skærme der bare flimrede med klip fra Korea (det var en koreansk kunstner) Ind i mellem kom der også forskellige landes flag op, inkl. Danmark og Belgien. Så Mathias blev dobbelt skuffet den dag.

Lørdag var også en god dag! Vi tog i en genbrugs butik lidt uden for byen. Jeg fik købt en hel masse ting, for billige penge. 3 nederdele, 2 toppe, 1 kjole og en morgen/badekåbe. For kun 40$! Janine kiggede lidt skeptisk på mig, men da jeg fortalte hende hvordan pengesystemet virkede i Danmark, blev hun nærmest forbavset. Det er jo 200 kr., brugt på mærker som bla. Banana Republic! Om aftenen var jeg til fødselsdag hos Joy fra Thailand. Hun blev 16 år, og hun havde inviteret nogle hjem. Det var rigtig hyggeligt både at se nye og gamle ansigter. Jeg mødte bla. Avi fra Indonesien og Eduard fra Letland. Jeg blev der i 3 timer, før Ron og jeg tog hjem igen.

Søndag startede tidligt! Jeg tog med dem i kirke for første gang. Det var anderledes på nogle måde. For det første er de jo mormoner, hvilket er en retning indenfor kristendommen. For det andet varede det 3 timer! 1 time fælles med sang, og fortællinger om at være missionær, og hvorfor det er godt at faste og bede inden man velsigner nogen. Så er der 1 time for de unge (mig og Gabi og fire andre) Her hørte vi om velsignelser man får gennem livet. Bla. den store velsignelse som fortæller hvad ens liv indebærer, og hvad man skal prøve at stræbe efter(det er virkelig svært at forklare, for de brugte virkelig mange svære ord) Og tilsidst er der 1 time hvor pigerne og drengene er separerede. I dag hørte vi om en ting der er vigtig for mormoner, familien. Det budskab kan jeg godt lide. Hele min oplevelse om mormon kirken, er lidt blandet. Jeg tror nok ikke at jeg kommer til at gå med dem hver gang, men nu har jeg prøvet det, og jeg tager da med dem til jul!
Da vi kom hjem, spoilede Janine at en helt masse af mine yndlingspersoner ville dø i hendes bøger. Hun sagde endda også hvem!

Så er der gået en hel uge siden jeg ankom, og det er stadig svært for mig at se mig selv være her i et år. Men tro mig, det har været sværere! Jeg har det rigtig godt, og jeg glæder mig til alt det der skal ske i den kommende uge. Bla. en udflugt med mine venner, én udflugt med AFS og opvarmning til min skolestart! (spiolers, de har IKKE skabe som man ser på film, og de har INTET football team, så der rød den drøm at date en jock!)
- Emma

1 kommentar:

  1. Wait, hvad er det for en skole du går på? Min har begge dele (football hold og skabe). :-D
    Sidder også selv og ærgrer mig lidt over R rating, jeg er seksten, men det føles stadig som om, at man liiige er blevet gammel nok til at se alle film, og så sætter de alle de gode film til sytten, æv )-:
    Hvor vildt, i øvrigt, at din værtsmor er forfatter! :-D
    Netflix for the win!

    SvarSlet