tirsdag den 31. december 2013

Juleaften og juledag og dagen der-på

Glædelig bag-jul alle sammen!

Jeg havde en rigtig sjov og anderledes jul i år, men det er kun godt. Så får jeg jo prøvet noget andet end bare den "klassiske" danske jul.

Juleaftens morgen stod jeg op, og gik nedenunder hvor jeg fandt Ron og Gabi sidde og spille videospil. Jeg listede stille og roligt ud i køkkenet hvor jeg begyndte at rense og koge kartofler til brunede kartofler (det blev en succes hvis jeg selv skal sige det, men mormors er altid de bedste!) Da jeg blev færdig med det, satte jeg mig ind og så på dem spille videospil. Da Ron blev træt af at spille, tog jeg over og vi endte med at spille i et par timer. Jeg gjorde også klar til at Gabis veninde Lourena kom på besøg. Jeg havde også Ida på besøg over julen, for hendes familie var ude og rejse.
Da det blev aftensmad tid, fik vi besøg af et venne par. Vi fik en lækker julemiddag; skinke, kartoffelmos, brunede kartofler, green-bean casserole, biscuits, og til dessert; cheesecake og andet lækkert slik.
Da venne parret var taget hjem, begyndte vi at spille spil. Vi startede med klodsmajor, så legede vi gemmeleg i mørket, derefter en brasiliensk kop-leg og til sidst lagde vi puslespil med Europa og Afrika.
Til midnat åbnede vi gaver. Vi tog ture med at åbne gaver. Det var rigtig hyggeligt! Af Gabi fik jeg et smykkesæt, af Ida fik jeg en Starbucks termokop, af Lourena fik jeg et maleri fra Mozambique og af mine værtsforældre fik jeg et par støvler, en Thor t-shirt og et hue. Som en Garner-tradition, får vi også sjove pyjamaser, og i år var det Star Trek!

Juledag stod vi sent op, og startede dagen med at spise brunch. Det var basalt set skinke, røræg og biscuits! Så startede vi vores animated Disney-maraton. Vi så Snehvide, The Nightmare Before Christmas, Aristocats, Kejserens Nye Groove, Sværdet i Stenen, Mickey's Christmas Carol og Mads og Mikkel. Efter de 7 film, gik de voksne i seng. Vi fortsatte med at se The Princess Bride og Lost In Austen. Klokken blev 2 inden vi kom i seng. Sådan gik den dag!

Dagen efter, torsdag, mødtes Ida og jeg med Elena, Keno og Kari ved Dupont Circle, hvor vi første spiste frokost, og derefter fandt vi en bog handel der solgte brugte bøger til en billig pris. Det var fedt! Senere mødte vi Yves og Patricia, og så besluttede vi os for at tage ind og se Hobbitten 2. Det var dog kun Keno, Ida, Yves og jeg som gjorde det. Det var rigtig hyggeligt, især fordi vi alle nød den! (det fik endda Yves til at få lyst til at se de andre film!) Da Ida og jeg kom hjem, så vi Mamma Mia sammen med Gabi og Lourena.

Og sådan forløb min jul i år. Det føltes ikke rigtig som jul. Jeg synes at den hyggelige glød af stearinlys på træet manglede, og jeg savnede også julesangene. Men på den anden side var det sjovt at prøve noget nyt, og det er også meget sundt at prøve! Vi fandt ud af, da vi sad og spiste julemiddag juleaften, at vi have to fra Marokko, to fra Amerika, to fra Mozambique, én fra Costa Rica, én fra Belgien og én fra Danmark repræsenteret. Det er hvad jeg kalder international jul!

- Emma

Ingen kommentarer:

Send en kommentar