mandag den 23. december 2013

Juleferie!

Hej!

(to afsnit lige efter hinanden? ja, det bliver altså ikke sådan hver gang!)
Den her uge har været fyldt med mid-terms, altså prøver man har halvvejs på året, for at se hvor langt man er kommet. Jeg håber det gik godt. Jeg ved at min spansk prøve gik godt, så det er meget fedt!

Fredag fik vi juleferie, eller vinter ferie som de kalder det (for det er ikke alle der holder jul), og det fejrede jeg ved at tage med Manuel, Julie og Patricia til Georgetown. Jeg købte ikke noget, men vi nød at have fri fra skole i to uger! Da jeg kom hjem spiste jeg aftensmad med Gabi, og tog imod en af deres venner som kom på besøg. Senere på aftenen så vi (endelig) resten af Kongen Vender Tilbage. Og der var tårer.. som altid!

Lørdag var en langsom dag. Jeg blev i mit nattøj, indtil jeg fandt ud af at vi skulle til en bbq kl. 5. Så jeg kom hurtigt i noget tøj, og af sted. Uheldigvis (eller heldigvis for mig) var der ikke nok plads i bilen til os alle, og fordi det var 20 grader(!!!), tog de motorcyklen frem. Jeg fik lov til at side bag på, men Ron kørte. Så jeg blev klædt i alle de forskellige slags beskyttelse som muligt. Det var virkelig sjovt at prøve, og vejret var dejligt. Alt var bare fantastisk! Da vi ankom til hjemmet som holdte bbq, spiste jeg lidt mad, Gabi forsvandt sammen med børnene, og jeg trak mig tilbage med en bog.
På vejen hjem stoppede vi ved et hus, som var fyldt med lys og lysshow. Det var virkelig pænt!

Søndag fik jeg lavet alle mine pligter om formiddagen, så jeg havde eftermiddagen fri. Jeg mødtes med nogle venner ved den botaniske have, som vi gik på udflugt i. Det var virkelig pænt med alle de forskellige blomster. De havde endda opstillet hele vejen fra The Capitol til Lincoln Memorial i miniature, og dekoreret den med julestjerner! Da jeg kom hjem, fik jeg mig endelig taget mig sammen til at skrive min blog. Og jeg så på at Ron spillede videospil... Lidt nørd har man lov til at være, også selvom man er 40!

Den her uge har også været ugen hvor jeg fandt glæden i at læse igen! Jeg har haft så travlt, at jeg helt har glemt at læse (jeg tror kun jeg har læst 3 bøger siden jeg kom hertil!) Jeg blev færdig med Let The Sky Fall på et par dage, og er nu i gang med The Book Theif.

- Emma

Ingen kommentarer:

Send en kommentar