torsdag den 27. marts 2014

Mock Trial, Divergent, AFS middag og PUGS!

Hej!

Den her uge er gået stærkt. Jeg har på fornemmelsen, at fra nu af og indtil juni, vil alt gå alt for stærkt. Det kan jeg ikke rigtig lide, men på den anden side så savner jeg en del i Danmark.

Torsdag var dagen hvor vi endelig skulle have vores Mock Trial i DC Superior Court. Lidt kort info om en Mock Trial; det er ligesom en rigtig retssag, med protester, afhøringer osv. Jeg var en ekspert i mobning i den opdigtede sag, og da sagsørens side skulle afhøre mig, blev de ved med at spørge om at hvis jeg virkelig var en ekspert i mobning, hvorfor stammede jeg så, og hvorfor kunne jeg ikke give et ordenligt svar? En mine klassekammerater protestede så med at mit førte sprog ikke var engelsk. Det havde ikke rigtig nogen effekt på dem som afhørte mig, i det de bare fortsatte med at spørge om det samme. Til sidst blev jeg så træt af dem, så jeg valgte at holde mig til 'ja', 'nej' og 'måske' Det gjorde dem meget frustrerede, og tilsidst gav de op. Jeg blev senere belønnet som det bedste vidne på forsvarets side.
Efter retssagen var overstået, var vi alle sammen høje på adrenalin og lettelsen over at det var overstået. Jeg fik et lift hjem, og på vejen hjem gik vi over alt det var sket. Det var fedt at være med til noget så stort som dette, og det er noget jeg aldrig vil glemme!

Fredag efter skole tog jeg sammen med Mathias, hans værtssøster, Deniz, Nacho, Dario og Yanxing ind for at se Divergent. Det var meningen at Gabi skulle møde os, men hun nåede det ikke. Filmen var rigtig god og tilfredsstillende, indtil det punkt hvor der kom en glitch ind og forstyrrede billedet. Det var rigtig irriterende, men vi fik vores penge tilbage! Da jeg kom hjem spiste Gabi og jeg pizza, og så Rio mens hun farvede en stribe i mit hår lilla.

Lørdag morgen tog Gabi og jeg ind for at se Divergent. Det var rigtig hyggeligt at tilbringe tid med hende efter hun havde været to uger i Utah. Filmen var rigtig god, og det var slutningen også! Efter filmen tog vi på the Cheesecake Factory og brugte et gavekort på 25$ Da vi kom hjem, gik jeg i gang med at lave frikadeller til middagen med AFS. Jeg skulle lave noget rigtig dansk, derfor frikadeller! Middagen gik rigtig godt. Der var masser af lækker mad fra hele verden, og jeg så mine venner, så det var bare perfekt! Jeg skulle også holde en tale til min familie for hele forsamlingen. Jeg var lidt nervøs, men det gik fint nok. Da vi kom hjem om aftenen, snakkede Gabi og jeg i et part timer, og gik så i seng.

Søndag stod jeg op og Skypede med mor og Laura. Mormor og Camille var på besøg, og det var dejligt at se dem igen. Vi snakkede i et stykke tid, indtil en dame med to mops-hunde kom på besøg. Familien skal til at adoptere en mops hund fra en rescue organisation. De er så søde! Senere på dagen lavede jeg aftensmad, så et par film og pakkede til vores tur til Havelock, North Carolina!

- Emma

Ingen kommentarer:

Send en kommentar